2012 har i den grad været et begivenhedsrigt år. 🙂
I juni måned blev jeg uddanet socialrådgiver. Det var en stor glæde og en kæmpe lettelse nu at have gennemført studiet. Jeg var stolt over, at have gennemført studiet og afsluttet med en
god præstation. Jeg fejrede dagen med min dejlige familie og skønne venner!
De kommende måneder gik med at restituere lidt, se en masse dejlige mennesker og lave de ting jeg aller mest
havde lyst til. Jeg var ikke længere studerende men jobsøgende for en periode. Det gav en masse frihed i en periode, som jeg i den grad trængte til.
I august får Mathias og jeg en fantastisk
nyhed fra Rigshospitalet. Efter at have stået på venteliste i to et halvt årtil et doneræg, får vi besked om, at det nu er os der står nummer et på listen. Glæden vil ingen ende tage. Pludselig går det
stærkt. Jeg bliver scannet og får konstateret, at alt ser fint ud og jeg er klar til at modtage et æg. D. 28 blev dagen hvor jeg blev insemineret. Det var uvirkeligt og helt ubeskriveligt på samme tid. Den næste uge sad følelserne
helt uden på tøjet. Vi fik besked og et tillykke du er gravid en uge efter, da vi var på weekendophold i Kolding. 🙂Hold nu helt op.
Vi var nød til med det samme at dele det med nogen. Vi valgte at give forældre og søskende besked, som alle blev meget meget glade.
Efter to måneders ledighed kom jeg i virksomhedspraktik
i et jobcenter. Jeg nåede at være der i to uger før jeg blev jeg kontaktet, på baggrund af min ansøgning til Fredericia Kommune. Min første jobsamtale stod for døren. Jeg
var til første samtale, som en ud af 6, og blev hurtigt indkald til anden samtale. De havde udvalgt 3 af os de gerne ville se igen. Ved min anden samtale var jeg med i arbejdet i kontaktcenteret og mødte kollegaerne. Jeg var helt høj,
da jeg gik der fra efter tre timer. Der var ingen tvivl fra min side. Der ville jeg gerne arbejde. Jeg var kun lige nået hjem til Odense, da lederen ringer og spørger hvordan min mavefornemmelse var efter dagens strabasser. Jeg var ærlig
og sagde, at jeg simpelthen var helt høj. Arbejdsopgaverne passede så godt til mig som person. Hvorefter hun siger, at kollegaerne meget gerne vil have mig som deres kommende kollega. Jubiiiii.... Vi aftale, at jeg skulle starte halvanden
uge efter, d. 17. september. Fedt fedt fedt mit arbejdsliv var skudt i gang. Jeg kunne ikke vente med at komme i gang efter at have genvundet energi.
Den første månedpå jobbet var intensiv og
jeg var ganske forvirret og træt de fleste dage. Men lige så stille og roligt fik jeg styr på mere og mere på jobbet. Jeg var fortsat sikker på jobbet lige er mig og mine nye kollegaer viste sig at være intet mindre end
fantastiske.
Men nyt job og et brændende ønske om at graviditeten lykkedes, gav mig mange spekulationer. Jeg ønskede ikke at føre kollegaer/leder bag lyset, men ville fortsat ikke sige
noget før den magiske tolv ugers grænse var nået. Jeg gav besked på jobbet efter nakkefoldscanningen i 13. uge. Vi skulle desværre igennem en moderkagebiopsi, da der var forhøjet risiko for downsyndrom, hvilket resulterede
i, at jeg var ganske ked af det, da jeg fortalte nyheden og samtidigt nervøs over, om det nu ville koste mig mit nye job. Men min leder og kollegaer var alle så skønne og var fantastisk glade på vores vegne og det kom aldrig
på tale, at jeg ikke kunne blive, selvom min tre måneders prøveperiode ikke var gået endnu. Det bekræftede mig kun yderligere iat jeg var på den rigtige arbejdsplads.
Fire dage efter
jeg fik taget moderkagebiopsien, ringede Mathias til mig på arbejde. Han gav mig den dejlige nyhed, at barnet var sund og rask og vi ventede en dreng. Jeg græd, han græd og mine kollegaer lykkedeønskede mig og krammede mig, da
jeg gav den gode nyhed videre. Derudover var de så betænksomme, at de havde købt en lille gave. Jeg måtte straks ringe til familien og overbringe den gode nyhed. Intet kunne skyde igennem os.
Oven
i denne helt ubeskrivelig fantastiske nyhed havde Mathias dagen før fået besked om, at han fra 2. januar har fast fuldtidsarbejde. Vi var begge enige om, at den sidste uge havde været den vildeste vi begge længe havde oplevet.
Vi havde begge været hele følelsesregisteret igennem flere gange. Men nu efterfølgende er vi begge helt høje af lykke. Lykken har tilsmilet os i en grad vi slet ikke forstår. 🙂Nu nærmer julen sig med hastige skridt. Vi nyder december måned i fulde drag. Jeg er 17. uger henne i graviditeten. Vi er så glade over alle de dejlige ting der er sket for os dette år. Vi ser frem til år
2013, hvor der vil ske mange nye og spændende ting i vores liv.
Jeg vil gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Tak til alle i dejlige mennesker som har gjort mit år
2012 helt uforglemmeligt. I betyder alt i verden for mig, og jeg glæder mig til at dele mange dejlige minder med jer i 2013.