Nogle seje måneder
Januar
Januar måned har dælme krævet nogle krafter.
Jeg har været i fuld gang med eksamenlæsning og samtidigt været så uheldigt at være syg i 14 dage med betændelse i hals, øre og øjne. Øv altså. Jeg endte med at blive indlagt en weekend midt i januar fordi pencilin ikke kunne tage infektionen. Det var mærkelligt at være tilbage på afdeling X1 igen. Menjeg fik hilst på en del sygeplejersker som også var her i den periode jeg var indlagt i længere tid! 🙂 
Jeg fik taget min eksamen i jura i slutningen i januar og bestod den. Så det var bare dejligt!
Februar og Marts

Studiet startede hårdt ud i februar og blev ved med at køre hårdt på. 😥 Jeg måtte i slutningen af måneden indse på den hårde måde, at jeg simpelhen ikke magter det samme mere, som før jeg blev syg. Jeg begyndte til psykolog igen og fik snakket med min vejleder på skolen om der var mulighed for orlov. Det var der selvfølgelig.
Nu er jeg nået til marts og begynder at have en smule mere overskud igen. Presset er blevet en smule mindre, men er stadig enormt frustreret over ikke at kunne følge med på studiet. Jeg overvejer stadig om orlov er en chance for at give mig selv det nødvendige pusterum, som jeg nok har brug for. Men samtidigt vil jeg bare være så ked af, at skulle starte 3. semester forfra og skulle starte i en ny klasse også. Jeg er enormt glad for den klasse jeg er i nu, og der er mange dejlige mennesker, som vil hjælpe mig rigtig meget. Så det skal jo også lige tages med i mine overvejelser.
Jeg har været til 2 års kontrol på Riget d. 24 marts. Alle prøverne var fine og undersøgelserne af lungerne og øjne var forbedrede, så det er bare fantastisk dejligt. 😀 
Nu er jeg så indlagt igen. Det blev jeg søndag d. 28-3-10 fordi jeg havde feber, hovedpine og tandpine. Jeg skal så have opreret en visdomstand ud og har fået pencilin i drop i tre dage nu. Men forhåbentlig kommer jeg hjem i dag d. 30-3-10 efter tanden er væk. Men av jeg tror det kommer til at gøre nas bagefter.
Lige nu glæder jeg mig dælme bare til sommerferie. Til en pause jeg længe har haft behov for.

| Svar

Nyeste kommentarer

21.10 | 21:54

<3

11.07 | 22:46

Puha, sikke en omgang! Fik selv konstateret læukemi da jeg var 7, men blev heldigvis også rask. Det er jeg glad for, at du også blev

Kh Niklas

12.07 | 18:24

En skrækkelig fortælling ja, men heldigvis har jeg det godt i dag. Jeg er rask og lykkeligt gift med min daværende kæreste, som jeg har fået en søn med.

12.07 | 10:34

Hej! Sikken skrækkelig fortælling. Jeg håber virkelig, at du i dag 6 år efter, er rask og har det godt igen?
Mvh. LP